Her kan du tilmelde dig Øernes Mopa Klubs
Forsommertur 4. til 7. juni

Forsommeturen i Øernes Mopa klub afholdes i dagene torsdag d. 4 til søndag d. 7. juni. Vi skal besøge Roskilde Fjord, Isefjorden og hvis vejret er med os den smukke Hesselø, der ligger gemt godt 15 sømil ude i Kattegat. Er det blæsende, så udforsker vi fjordsystemet, som byder på mange spændende og smukke oplevelser. Nationalparken Skjoldungernes Land som blandet andet omfatter Eskildsø med ruinerne af et gammelt kloster.

Der vil være fællesspisning en aften på turen, hvor der serveres creoler-bøffer i pikant karrysauce, ris, brød og sprød salat.

Afhængig af COVID-19 situationens udvikling og restriktioner for afholdelse af arrangementer, vil klubben forebeholde sig muligheden for enten at flytte eller aflyse turen. Vi håber dog, at vi kan gennemføre vores klubtur.

Turen er for alle medlemmer, hvad enten man er helt ny mopasejler eller erfaren sømand. Tag gerne familien, venner eller hunden med turen.
Har du aldrig været med på klubtur, så skal vi nok hjælpe dig på vej.
Er du endnu ikke medlem af klubben, så kan du blive medlem her.

Turledere på Forsommerturen:
Anders Hjelmsø tlf: 27571771 skovarbejderne@hotmail.com 
Henrik Ambirk tlf: 20917659 henrik@ambirk.dk

Vi mødes Torsdag d. 4. juni om eftermiddagen på Frederiksværk Havn (se kort nederst på siden). Klubben betaler for søsætningen i havnen.

Mødested: Havnelinien 19. 3300 Frederiksværk

Turlederne vil være på havnen fra kl. 14. Skippermødet vil blive afholdt kl. 17:30.

Vi er forventeligt retur i Frederiksværk søndag d. 7. juni omkring middagstid – først på eftermiddagen.

Mopaer på Hesselø

Tilmelding inden søndag d. 31. maj

Vejret under turen kan have indflydelse på hvor langt vi skal sejle. Der vil være mulighed for at købe brændstof forskellige steder undervejs. Lynæs, Frederikssund, Jyllinge, Roskilde og Holbæk har Benzin på eller nær ved havnen. Mulighederne for indkøb undervejs er også muligt. Nærmere informationer herom vil blive givet på torsdagens skippermøde.

I tilfælde af dårligt vejr, så vil turen som udgangspunkt blive gennemført, da vi altid kan finde godt sejlvand i den beskyttede fjord. Skulle det alligevel blive aktuelt så vil tilmeldte modtage SMS fra ØernesMopa og mail herom , hjemmesiden opdateres ligeledes.

Bliver du selv forhindret i deltagelsen, så husk at melde afbud. Det sparer os både for bekymring og penge.

Tilmelding til forsommerturen

Tilmelding til forsommerturen skal ske ved udfyldelse af nedenstående formular. Umiddelbart efter du har sendt din tilmelding, vil du modtage en kvitterings-mail til den mailadresse du har tastet.
Modtager du ikke en mail, så kig evt. i “spam”. Har du ikke modtaget en mail, så skyldes det måske en forkert opgivet mailadresse. Så tilmelder du dig bare igen.
Det mobilnummer som du opgiver, vil blive brugt til vores ØernesMopa SMS service i tilfælde af ændringer i programmet.

Tilmeldte både vil kunne ses i skemaet længere nede på siden.



Tilmeldte både til Forsommertur



Billeder fra tidligere klubture