Mopa Jaggtur Vigsø 2022
Mopa Klubbens jagttur 2022 til Vigsø
Fredag eftermiddag mødtes 9 både på Overnatningsstedet ” Den Forbudte Strand ” hvor der var MEGET langt til Vandet – det var ekstremt lavvande.
De både, som var ankommet tidligere på eftermiddagen, lå godt og tørt, så vi andre blev i vandkanten ca 100 m ude fra lejrpladsen.
Efter en lang vadetur ind til lejren blev den medbragte aftensmad indtaget i fællesskab på stranden.
Efter skippermødet Lørdag morgen gik turen mod Vigsø hvor Lasse H og Jan S havde gjort en lejrplads klar. Denne gang på en ny position i skoven.
Dette er en fin plads mellem træerne med dejligt græs og god plads til både borde og bålplads.
Dagen gik med rundtur på øen samt MOPA hygge i den opstillede lejr.
Efter aftentrækket på Ænder og Gæs blev der serveret de traditionelle Gule Ærter med tilbehør, samt vel tilberedte pandekager. Begge dele i rigelige mængder, herefter der var MOPA hygge i lejren med bål og fakler i den flotte nat med næsten fuldmåne.
Efter skippermødet Søndag blev lejren pillet ned med fælles hjælp.
Der skal lyde en stor tak til Jan Sulcs for at stille øen til rådighed for os igen i år. En tradition som forhåbentlig fortsætter, samt en mindst lige så stor tak til Lasse Hansen ( MOPA Lasse ) og Arne Jørgensen ( MOPA Arne) for det store arbejde med opstilling af lejren samt tilberedning af dejlige Gule ærter og lækre pandekager, samt stor tak til Jette Foged for beredvillig hjælp med det praktiske ved serveringen af aftensmaden lørdag.
Vi er i bestyrelsen utroligt glade for de frivillige, som melder sig til indsats ved vores arrangementer.
Uden JER ville det ikke være muligt at gennemføre vores ture, med så stor succes, som tilfældet er.
DET dog med stor skuffelse, at vi må konstatere, at der stadig er både som udebliver ( 2 både med 5 personer) uden at melde fra, det er simpelt hen ikke i orden og meget usolidarisk over for turledelsen, som står og venter på jeres ankomst på dagen for søsætning, ligesom der bliver lavet aftensmad til jer, som så er lige til at smide ud.
Hilsen
Niels
Øernes Mopa Klub
Klubbens formål er at i fællesskab at dyrke sejlads på et plan, hvor familien indgår som et naturligt led og at arrangere fælles jagt, fisketur og lokale mopatræf
Vil du være medlem?
Læs mere

Sejllads og vejr
Kender du Forsvarets Center for Operativ Oceanografi og deres vejrudsigter?

Vil du gøre en forskel
Er du ikke allerede havmiljøvogter, så kan du blive det ved at klikke her