Klubtur i Øernes Mopa Klub 25. – 27. August
I vikingernes fodspor Roskilde Fjord og Skjold-ungernes Land
Øernes Mopa Klub inviterer til sensommertur i weekenden d. 25. til 27. august. Vi skal i vikingernes fodspor ned gennem Roskilde Fjord og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Klubben inviterer desuden på en kulturel oplevelse i Roskilde og byder på middag lørdag aften.
Er vejret med os om søndagen, så satser vi på at besøge Hesselø ude i Kattegat.
Det bliver en spændende tur såvel for voksne som børn.

Det praktiske
Klubturen gennemføres fra fredag den 25. til søndag 27. august.
Tilmelding senest søndag d. 20. august.
Mødested:
Frederiksværk Havn, Havnelinjen, 3300 Frederiksværk (se kort længst nede på siden)
Skippermøde: Fredag kl. 17. Kommer man senere meldes det til turlederne (Turlederne vil være på havnen fra kl 13).
Søsætning betales af klubben.
Kommunikation på havet kanal 77.
Deltagerne inviteres til at deltage i et kulturelt arrangement lørdag samt klubben byder på aftensmad lørdag aften.
Tag godt med brændstof med til turen. Vi skal måske lidt ud i Isefjorden og helt ned til Roskilde. Der er dog mulighed for at tanke i Lynæs, Jyllinge og Roskilde. Tager vi til Hesselø tankes der i Lynæs inden afsejling ud i Kattegat.
Turledere på turen er:
Henrik Bruhn tlf. 20 19 73 16
Henrik Aaskilde tlf. 20 91 76 59

Af hensyn til planlægningen i.f.m. kulturelt arrangement og spisning er det vigtigt, at I husker at melde til turlederne, hvis der er ændringer i deltagerantal eller man ikke kommer til turen alligevel.
Information om området vi skal besøge
Roskilde Fjord byder på en masse smuk natur og ikke mindst historie, som går helt tilbage til vikingetiden. Nationalpark Skjoldungernes Land dækker en del af fjorden.
Her er snævre sejlløb, stenrev og flere steder er kysten rigtig tæt på hvor vi sejler.
Vi planlægger et kulturelt besøg i Roskilde, hvor vi gerne skulle få en spændende rundvisning.
Er vejret rigtigt godt om søndagen med svag vind, så håber vi på at dem, som har lyst tager med ud til Hesselø. Øen er et helt særligt sted, som man ikke finder andre steder i landet. For dem, som ikke vil med ud på Hesselø
om søndagen, vil man kunne tage bådene op og ikke skulle vente på andres returkomst.

Tilmelding
[Deadline for tilmelding til klubturen var d. 20. august. Evt. eftertilmelding skal ske direkte til turlederne.