Fisketur til Langø 22/11 til 24/11-2024

Så er det tid til fisketur i Øernes Mopa Klub 

Nu nærmer vi os årets sidste klubtur, som i år går til Langø på Lolland. Vi håber, at der skulle være mulighed for at fange et par fladfisk eller tage på havjagt i Langelandsbæltet.

På linket er der mulighed for at få genopfrisket, hvordan man kan finde flade.

Vi skal nok give en ide om, hvor de kan fanges. Agn skal i selv sørge for. Det kan anbefales at bruge børsteorm, sandorm eller skalrejer. Vi har sågar hørt, at kyllingehjerter kan anvendes.

Mopa på vej uid på fisketur Korsør

Vi har fået lov til at benytte Langø`s lystbådehavns klublokaler, hvor vi vil tilbringe vores aftner. Der vil være mulighed for at ankomme fredag.
Hvis du ønsker at krydre turen med en sejltur er der rig muligheder for at se nærmere på Nakskov Fjord.

Af seværdigheder som man bør unde sig selv er Enehøje, hvor grønlandsfareren Peter Freuchen var bosat, eller et smut forbi Slot ø, hvor de gamle ruiner stadigvæk kan ses.
Det var også her, at det gode skib Judtlandia blev bombet.

På Albuen er der mulighed for at komme op i udsigtstårnet og se ud over Langelandsbæltet.

Nakskov havn og dens havne front er også et besøg værd.

Vær opmærksom på at hastigheden ikke må overstige 5 knob i Nakskov fjord. Tjek evt Naturstyrelsens hjemmeside på nedenstående link

Det praktiske

I Langø er der ikke handelsmuligheder så det anbefales at have alt med. Der er ca 20 min kørsel til Nakskov.

Tilmelding senest d. 17/11-2024

Mødested: 
Langø Havn, 4900 Nakskov
(se kort nederst på siden)

Turledere:
Niels Allerup 61610643 og
Søren Overgaard 26194399

Turlederne vil være på havnen fra fredag kl 1500
Vi anvender Kanal 77 på turen.

Klubben betaler for søsætning og leje af klubhus.

Husk at melde tilbage til turlederne, hvis du tager hjem før tid.
Skippermøde lørdag kl 0800 og søndag kl 0900 (søndag dog kun hvis behov.)

Mopa klubtur

Tilmelding

Fisketur Efterår Langø 2024

Tilmeldte både

Mødested for klubturen