VHF i Mopaen
En fastmonteret VHF radio i Mopaen giver dig sikkerhed og du kan hjælpe andre
En fastmonteret VHF radio i din Mopa er en styrkelse af din og andres sikkerhed på havet. Du kan overalt i de danske farvande nå Lyngby Radio og kalde efter hjælp.
Valg af kommunikationsudstyr
Skal jeg vælge VHF eller Mobiltelefon
Det er afgørende at kunne komme i forbindelse med land eller andre skibe i nærheden, hvis din Mopa kommer i en kritisk situation og har behov for hjælp.
Søfartsstyrelsen anbefaler VHF-radio til fritidsfartøjer, da mobiltelefonen ikke er velegnet i en nødsituation til søs:
- Der er ingen hurtig-betjent nødknap på mobiltelefoner.
- Mobilter har ikke fortrinsret frem for andre kald.
- Nødkald på mobil giver ingen automatisk identifikation og positionsangivelse på din båd.
- Nødkald fra mobil går ikke automatisk til andre skibe.
- Nødkald fra andre skibe modtages ikke.
- Der er ingen funktion, som sikrer, at nødkald automatisk dirigeres til en maritim redningscentral.
- Der er ikke fuld dækning for mobiltelefoner i danske farvande.
- Mobiltelefonen kan ikke tåle vand
Øernes Mopa Klub anbefaler, at medlemmerne installerer VHF i Mopaen.